​Til nye børn og forældre

Når dit barn skal starte i Myretuen

Når vi afleverer vores børn til fremmede mennesker, er det ofte med blandede følelser. Nogle forældre skal tilbage til arbejde, nogle vil give deres børn muligheden for samvær med andre børn og andre vælger at få deres barn passet af andre personlige årsager.


En følelsesbetonet tid starter og det tager tid at indarbejde en ny rutine, hvor barnet skal af sted hver dag. Derfor har Myretuen udarbejdet en indkøringsperiode, i håbet om at skabe forståelse og tryghed for både jeres barn og Jer som forældre.

Når forældre er fysisk tilstede i Myretuen vil samtalen, forståeligt nok, være præget af spørgsmål og informationer om stedet og vores dagligdag. 


Vores erfaringer har dog vist, hvor vigtigt det er, at vi også møder Jer på hjemmebane. Så før dit barn starter, vil vi derfor gerne besøge Jer derhjemme. Det skal ikke være et besøg på flere timer, men en stund hvor der sættes fokus på Jeres familie. I fortæller hvad der kan skabe tryghed for barnet, (mange børn udviser genkendelse ved at se kontaktpersonen igen, efter det første møde i barnets kendte og trygge rammer).​

Jeres kontaktperson har desuden ”barnets kasse” samt en forældrehåndbog med, og fortæller om de ting I skal sørge for.​

De første 2 uger i Myretuen

For at give jeres barn en tryg start i vuggestue, vil jeres kontaktperson følge barnet de 2 første uger (Nogle børn har brug for mere tid, det snakker vi sammen om).
Kontaktpersonen vil tage imod barnet, pusle, putte, og hele tiden være ”tæt på”, så barnet hurtigt kan komme ”i sikker havn”, hvis verden bliver for stor.


Jeres kontaktperson følger barnet til afhentningstidspunktet, hvor I så har mulighed for at høre om dagens begivenheder.

Barnet skal være en del af Myretuen og vi har brug for tid til at lære hinanden at kende. Det er derfor yderst vigtigt at kunne aflevere barnet hver dag i opstartsfasen. Det behøver ikke være hele dagen. vi opnår det bedste resultat ved at modtage barnet umiddelbart efter morgenmad, hvor barnet har mentalt overskud til at rumme de mange nye indtryk.

Med respekt for menneskers forskellighed, har vi ikke nogle faste regler de første par dage, det aftales med kontaktpersonen​