​Læreplan

Vores vision

Myretuen er en privat institution, som ønsker at være et alternativ til de omkringliggende kommunale institutioner. Myretuens vuggestue- og børnehaveafdeling er adskilte, men samtidig tæt forbundne, og de er ofte fælles på kryds og tværs. Dette oplever vi som en styrke, og det er givtigt for vores børn.

Myretuen er en udeinstitution, og vores børn kommer ud hver dag uanset vind og vejr.

Vi tror på, at børn der færdes ude er sunde børn, og vi ønsker at give vores børn en aktiv og indholdsrig dag, hvor vi sammen får nogle gode oplevelser udendørs.

Naturen har stor værdi for os, og vi ønsker at vores børn lærer at begå sig i naturen, at passe på naturen og finder glæde i naturens mange muligheder. Naturen inviterer til fordybelse og til nysgerrighed. I naturen er der plads til alle og den giver vores børn en større rummelighed for hinanden og mulighed for at danne venskaber på tværs af alder og køn.

Vi ønsker at give vores børn nærvær og være kærlige. På den måde viser vi vores børn, at de er værdsatte og at vi vil være der for vores børn. Vi skaber tryghed for vores børn, når de mødes af nærværende og kærlige voksne.

Vores faglige fundament

Myretuens faglighed hviler på de fem RARRT principper. RARRT er en tilgang til den pædagogiske praksis, som har rødder i relations psykologien, hvor al udvikling anskues som relationel funderet, og hvor mennesket ses som et socialt væsen som udvikler sin identitet og selvforståelse i sociale sammenhænge. Derfor afhænger barnets udvikling af egen identitet og selvforståelse af kvaliteten i relationen.

I vores praksis er vi bevidste om den betydning relationen har, og vi arbejder på, at relationen hviler på et positivt syn på det enkelte barn og på børnefællesskabet. Vi fokuserer på, at vores praksis er udviklingsstøttende og ressourcefokuseret, og vi tilstræber at forstå barnets intentioner og perspektiver.

  • Relationer skaber individet: Dette betyder i Myretuens praksis, at vi er bevidste om samspillets afgørende betydning for barnets relationelle udvikling. Det kræver, at vi har fokus på kvaliteten af vores relation til det enkelte barn og i børnefællesskabet. Barnet skal i samspillet få en følelse af at være god nok og at kunne mestre de situationer, som opstår i dagligdagen. Når den følelse bliver bekræftet af nærværende og gode voksne, får barnet en positiv selvforståelse.

  • Anerkendelse åbner for udvikling: Dette betyder i Myretuens praksis, at vi er bevidste om at være anerkendende i relationen med barnet. Vi søger at tage barnets perspektiv, og vi søger den positive årsag bag en handling og er optagede af, hvordan vi kan støtte barnet. Vi er udviklingsstøttende, når vi giver plads til barnets perspektiv men samtidig deler vores eget perspektiv med barnet. Dette giver barnet mulighed for at udbygge sin egen forståelse og giver alternative muligheder til barnet, eksempelvis når det er svært at komme til orde i en leg eller give plads til andre i en leg.
  • Ressourcer frigiver potentiale: Når vi har blik for barnets ressourcer fremfor udfordringer, giver det en anderledes positiv forståelse for, hvordan vi kan støtte barnet. Når vi tager udgangspunkt i det, som lykkedes for barnet, kan vi understøtte dette, og på den måde give barnet en oplevelse af succes. Vores vigtigste opgave er at sørge for, at barnet ikke føler sig forkert, dette gælder både i forhold til vores relation til barnet og i forhold til barnets relation til de øvrige børn i børnefællesskabet.
  • Refleksion udfordrer selvfølgeligheder: Dette betyder, at vi tør skærpe vores opmærksomhed mod den måde vi agerer i vores daglige praksis og stille spørgsmål dertil. Dette gælder ikke primært, når noget ’er galt’ men især også når noget lykkedes. Dette lærer vi i høj grad af, at stille skarpt på eksempelvis hvornår samspillet var godt, for det der lykkedes, det har man lyst til at gøre mere af.
  • Teori skaber sammenhæng: Dette betyder for Myretuens praksis, at vi er bevidste om, at de teoretiske perspektiver og begreber, som RARRT indeholder er et vigtigt element i vores praksis. Vi har en medarbejder, som har gennemført det første modul i RARRT (efteråret 2018), og som derefter skal uddanne sig til RARRT-vejleder (start august 2019). Hun vil blive vores ressourceperson, og hun vil kontinuerligt sætte RARRT-​teorien i spil i forhold til vores praksis på personale- og afdelingsmøder. Endvidere har vi en årlig kursusdag, hvor udvikleren af RARRT, Jørgen Rønsholdt kommer og underviser.

Det fælles pædagogiske grundlag

​Det pædagogiske grundlag består af en række centrale elementer, som er regeringsbestemt, og som skal være kendetegnende i den forståelse og tilgang for, hvordan der arbejdes med børns trivsel, udvikling, læring og dannelse i alle dagtilbud i Danmark. Nogle elementer er tilstede altid i den pædagogiske praksis, mens andre kan være mere tilstede i nogle sammenhænge end i andre. Her følger en oversigt over elementerne og hvordan de har betydning for Myretuens pædagogiske praksis.

  • Barnesynet: ’det at være barn har værdi i sig selv’ har betydning for Myretuens pædagogiske praksis ved, at vi forstår at børn har forskellige forudsætninger og personligheder, som de skal ses og anerkendes for. Vi giver børnene medbestemmelse og indflydelse på aktiviteter alt efter alder og ressourcer, og vi tilstræber at følge barnets intentioner, så den børneinitierede leg får plads. Vi ser vores børn som selvstændige og kompetente men samtidig med et særligt behov for omsorg, tilpasse udfordringer, positive forventninger og tillidsfuldt samspil. Børns selvværd og sociale kompetencer udvikles gennem relationer, både i spejlingen med andre børn og i mødet med nærværende og omsorgsfulde voksne, og praksis i Myretuen tager derfor udgangspunkt i, at børn mødes af anerkendende voksne, som har fokus på barnets ressourcer, italesætter det som lykkedes og fremstår som gode rollemodeller for børnene. Vi er endvidere optagede af vores egen position; altså hvornår vi går foran-, ved siden af- eller bag ved barnet.

  • Dannelse og børneperspektiv: ’børn skal høres og tages alvorlig som led i en dannelsesproces og demokratisk forståelse’ har betydning for Myretuens pædagogiske praksis ved at vi er opmærksomme på balancen mellem individ og fællesskab. Vi er bevidste om at værdier som hensynsfuld, kritisk, demokratisk og aktivt er vigtige for at barnet kan handle og orientere sig i samfundet. Vores børn skal opleve, at de er betydningsfulde i sig selv, men samtidig har det også betydning af være en del af et fællesskab. Vores børn skal opleve, at de har indflydelse på udformningen af dagligdagen i Myretuen, og at de selv medvirker til at skabe egen læring gennem deltagelse i Myretuens daglige aktiviteter.

  • Leg: ’legen har værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud’ har betydning for Myretuens praksis ved, at vi giver legen plads i dagligdagen. Vi forstår vigtigheden i børns spontane og selvorganiserede leg, og vi forholder os undersøgende til de lege der opstår. Vi har en bevidsthed om, hvornår legen er børnestyret, voksenstyret eller fulgt af barnets initiativer. Vi er opmærksomme på, hvordan legefællesskaber udvikler sig og vi bruger legen som en pædagogisk aktivitet, der åbner for at inddrage børn, der står udenfor fællesskabet. Vi anskuer legen som et vigtigt element til at styrke barnets selv- og medbestemmelse og fornemmelsen af at give plads til andre men også forståelsen af, at ’andre skal give mig plads’. Vi vurderer, om legen skal rammesættes, så alle børn får en positiv oplevelse af at være med og prøver nye roller. Vigtigst af alt så handler legen i Myretuens optik om glæden, om fantasien og om udvikling af gode ven- og kammeratskaber, så den vil altid være et særlig betydningsfuldt element i vores børns hverdag.

  • Læring: ’læring sker gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og gennem udforskning’ har betydning for Myretuens pædagogiske praksis ved at vi er bevidste om balancen mellem læring gennem leg og udforskning på barnets eget initiativ og på den mere rammesatte læring. Vi differentierer læring ift. alder og ift. ressourcer. Det brede læringsbegreb giver børnenes muligheder for at behandle og eksperimentere med deres erfaringer værdi, ligesom udvikling af nonkognitive såvel som kognitive kompetencer vægtes lige vigtige. Vi ser læring gennem leg som vores mulighed for at føje og skubbe til det eksisterende, eksempelvis igennem børnenes lege, hvor vi kan inspirere dem til at udbygge legen. Og vi tænker, at den mere rammesatte læring skal hvile på en tilgang, der er legende og undersøgende og som giver mening for børnene.

  • Børnefællesskaber: ’leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som de voksne sætter rammerne for’ har betydning for Myretuens praksis ved, at vi har valgt at vores struktur er aldersopdelt, så børn får de bedste forudsætninger for at spejle sig og danne relationer med andre ligesindede børn. Samtidig har vi tidspunkter på dagen, hvor vi er fælles og hvor børnene får relationer på tværs af alder. Vi har glidende overgange mellem vuggestue og børnehave, så nye børn får en god start og føler sig budt velkommen og som gyldig medlem af det nye børnefællesskab. Vi har øje for hvordan børnefællesskaberne udvikler sig, og om et barn får en udsat position. Vi støtter de børn der har brug for hjælp til at blive inddraget i børnefællesskabet, og vi sikrer at fællesskabet skaber rum til alle. Vi forebygger mobning ved kontinuerligt at fokusere på, at alle børn, uanset alder, kultur, køn og familiemæssig baggrund, skal have mulighed for at opleve sig selv som betydningsfulde for fællesskabet.
  • Pædagogisk læringsmiljø: ’et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunkt for arbejdet med børns læring’ betyder for Myretuens praksis at vi ser det pædagogiske læringsmiljø i alt hvad vi siger og gør, i dem som vi er, i vores fysiske rammer, som grundlaget for vores arbejde og som værende til stede hele dagen. Vi rammesætter og italesætter praksis således, at børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig, og vi har øje for, at alle de daglige situationer: spontane aktiviteter, daglige rutiner, pædagogisk tilrettelagte aktiviteter giver børnene mulighed for at trives, lære og udvikles.
  • Forældresamarbejde: ’vi samarbejder med forældrene om børns læring og trivsel’ har betydning for Myretuens praksis ved at vi er opsøgende overfor forældrene. Vi prioriterer de gode historier, også til de forældre som ikke er opsøgende. Vi forsøger at få en fornemmelse for, hvad forældrene har brug for, for at føle sig trygge og imødekommet. Vi går i dialog med forældrene, hvis barnet har en svær periode, fortæller hvad vi oplever og hvordan vi handler og spørger ind til deres oplevelse. Vi har fokus på vores egen børnegruppe og dialogen med de tilhørende forældre. Hvis vi oplever noget omkring et barn, som en forælder fra en anden gruppe bør vide, så går vi til pågældende barns pædagog eller til vores leder. Vi tager ikke sagen i egen hånd. Dette for at sikre en god proces for barnet og en tryg oplevelse for forælderen. Vi taler med forældrene om deres børns udvikling og på hvordan de kan bidrage positivt dertil, eksempelvis i forhold til sproglig udvikling eller sociale kompetencer. Vi støtter op om vores forældresamarbejde gennem samtaler: ved opstart, ved overgangen til børnehaven og ved overgangen til skole, og vi inviterer forældre til samtaler ved behov, hvis vi har nogle perspektiver som vi gerne vil inddrage dem i omkring deres barn. Vi støtter også op om det sociale sammenhold ved at arrangere julefester, sommerfester og lignende arrangementer af social karakter. Dette bidrager til, at styrke relationerne mellem børn og forældre på tværs.
  • Børn i udsatte positioner: ’alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter’ er selve grundstenen i vores pædagogiske praksis. Vi er meget optaget af at arbejde anerkendende og ressourcefokuseret, og vores fokus er på, at alle børn får​ mulighed for at opleve at de lykkedes. Vi har, som tidligere nævnt, RARRT som vores faglige fundament, og her er vi bevidste om den betydning relationen har, og vi arbejder på, at relationen hviler på et positivt syn på det enkelte barn og på børnefællesskabet. Vi fokuserer på, at vores praksis er udviklingsstøttende og ressourcefokuseret, og vi tilstræber at forstå barnets intentioner og perspektiver. Vi samarbejder desuden med Odder Kommunes PPR afdeling, som bistår os med psykolog, tale-/hørekonsulent, tosprogskonsulent og fysioterapeut, når vi vurderer at der er behov for at få andre faggrupper inddraget. Vi søger også visitationsudvalget ved Odder Kommune, BFC om støttetimer, hvis vi har et barn, der har behov for ekstra fokus og opmærksomhed.
  • Sammenhænge: ’sammenhænge med børnehaveklassen handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner og nysgerrighed’ og det betyder for Myretuens praksis, at vi har et særligt pædagogisk læringsmiljø for førskolebørnene. Vi har en fast førskolegruppe, som har forløb og aktiviteter, der har til formål at forberede børnene på den hverdag som venter dem i skolen. Børnene får her mulighed for at udvikle deres nysgerrighed overfor bogstaver, tal, former mm. Her bliver børnene mødt med positive forventninger til at de kan lykkedes, og vi skaber et ’øve rum’, hvor det er tilladt at lave fejl. Vi laver også forløb, hvor børnene får mulighed for at beskæftige sig med et tema over en længere periode (eksempler på temaer er: vikingetiden, stenalderen, kroppen), hvor de sammen fordyber sig i temaets forskellige facetter og muligheder. Vi har en legende tilgang, hvor rollespil og det eksperimenterende har stor plads. Endvidere giver vores førskolegruppe børnene mulighed for at få positive erfaringer med at deltage i fællesskabet, og det ruster dem til at have lyst til og mod på nye oplevelser i det kommende klassefællesskab på skolen.

De 6 læreplanstemaer

Alsidig personlig udvikling

Her er fokus på barnets potentiale og udvikling af identitet.

Mål for 0-2 årige

• Barnet skal udvikle selvstændighed

• Barnet skal udvikle tillid til omverden

• Barnet skal udvikle et godt selvværd

• Barnet er aktivt deltagende i hverdagen

Tiltag

• Vi tilbyder barnet en hverdag med trygge rammer og nærværende voksne

• Vi tilbyder barnet en alsidig hverdag med forskellige muligheder og aktiviteter

• Vi giver barnet mulighed for at eksperimentere og lege

• Vi guider og vejleder barnet​

Tegn

• Vi ser barnet er i trivsel

• Vi ser at barnet hviler i sig selv

• Vi ser at barnet er i en positiv udvikling

Mål for 3-6 årige

• Barnet skal mærke, at det er en del af børnefællesskabet

• Barnet skal opleve at kunne sige til og fra på en ordentlig måde

• Barnet skal kunne give plads til andre

• Barnet skal turde være i fokus

• Barnet skal være selvhjulpen

• Barnet skal få erfaring med forskellige følelser

Tiltag

• Vi tilbyder barnet en hverdag med trygge rammer og nærværende voksne

• Vi tilbyder barnet en alsidig hverdag med forskellige muligheder og aktiviteter

• Vi giver barnet mulighed for at eksperimentere og lege

• Vi guider og vejleder barnet

Tegn

• Vi oplever, at barnet er tilfreds med egne præstationer

• Vi oplever at barnet har et godt selvværd

• Vi ser barnet er i trivsel

• Vi ser at barnet hviler i sig selv

• Vi ser at barnet er i en positiv udvikling​

Social udvikling

​Her er fokus på hvem vi er sammen med andre​.

Mål for 0-2 årige

• Barnet danner relationer til andre

• Barnet lærer at vente på tur

• Barnet lærer at løse konflikter på en konstruktiv måde

• Barnet viser interesse for omverdenen

• Barnet udviser omsorg og empati overfor andre

• Barnet lærer de sociale spilleregler i Myretuen

Tiltag

• Vi er gode rollemodeller for børnene

• Vi viser barnet hvordan man behandler andre godt

• Vi guider barnet i forskellige situationer

Tegn

• Vi ser glade, trygge og tillidsfulde børn, som er en del af fællesskabet

• Vi ser børn der er i en positiv udvikling

• Vi ser børn, der udviser omsorg overfor hinanden

• Vi ser børn der kan give udtryk for egne følelser og behov

Mål for 3-6 årige

• Barnet danner relationer til andre og lærer hvordan man er en del af fællesskabet og en god kammerat

• Barnet lærer at give andre plads

• Barnet lærer at løse konflikter på en konstruktiv måde

• Barnet lærer at samarbejde, hjælpe og tage hensyn til andre

• Barnet udviser omsorg og empati overfor andre

• Barnet lærer de sociale spilleregler i Myretuen

• Barnet lærer at aflæse både verbale og nonverbale signaler​

Tiltag

• Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden

• Vi skaber rammer hvor barnet lærer om køkultur, bordskik, vente på tur, lytte til hinanden mm.

• Vi giver plads til børneinitieret og spontan opstået leg, hvor børnene får mulighed for at afprøve egne og andres grænser, samspilsrelationer, konfliktløsning og forhandling om legens indhold. Vi vurderer, hvornår barnet selv forsøger og lykkedes eller hvornår barnet har brug for en nærværende voksen til at guide og give råd

• Vi laver planlagte aktiviteter, hvor barnet skal deltage og derved lærer, at nogle ting skal man og andre ting kan man vælge til eller fra

Tegn

• Vi ser glade, trygge og tillidsfulde børn, som er en del af fællesskabet

• Vi ser børn der er i en positiv udvikling

• Vi ser børn der udviser omsorg for hinanden

• Vi ser børn der hjælper hinanden

• Vi ser børn der giver udtryk for egne følelser og behov​​

Kommunikation og sprog

Her har vi fokus på både den verbale og nonverbale kommunikation.

Mål for 0-2 årige

• Barnet tilegner sig sproglige færdigheder

• Barnet udtrykker egne følelser og behov ved hjælp af sproget

• Barnet udvikler sit sprog og oplever at blive forstået

• Barnet forstår enkle, kollektive beskeder

Tiltag

• Vi synger fagtesange med børnene

• Vi benytter dialogisk læsning (billedbøger for de yngste)

• Vi italersætter det vi gør og det som børnene gør

• Vi taler med børnene om det vi ser og oplever, det vi skal og det vi gør​

Tegn

• Vi ser, at barnet gerne vil kommunikere

• Vi ser at barnet forsøger at kommunikere med sit sprog

Mål for 3-6 årige

• Barnet lærer at anvende sproget og dets nuancer i det daglige

• Barnet formår at løse konflikter ved hjælp af sproget

• Barnet formår at udtrykke følelser og behov ved hjælp af sproget

• Barnet får et kendskab til tal og bogstaver og deres anvendelse

• Barnet kan opbygge sætninger

Tiltag

• Vi taler om ting fra dagligdagen til samling

• Vi benytter dialogisk læsning

• Vi øver rim, remser og har sanglege

Tegn

• Vi ser, at barnet kommunikerer på en hensigtsmæssig måde

• Vi ser at barnet bruger sit sprog​

Krop, sanser og bevægelse

Børn udforsker og får erfaringer med de mange forskellige måder at bruge kroppen på.

Mål for 0-2 årige

• Barnet udvikler kropsbevidsthed

• Barnet udvikler sin motorik

• Barnet oplever glæde ved at bevæge sig

Tiltag

• Vi igangsætter lege og aktiviteter, der styrker motorikken

• Vi har en ugentlig gymnastikdag

• Vi bruger kroppen i lege og aktiviteter på legepladsen

• Vi taler med børnene om kroppen og hvad den kan

Tegn

• Vi ser barnet selv tage initiativ til bevægelse

• Vi ser at barnet har mod på at deltage i fysisk udfordrende aktiviteter

• Vi ser at barnet kan kravle, løbe, gå, hoppe og klatre

• Vi ser at barnet har bevidsthed om de ydre kropsdele

Mål for 3-6 årige

• Barnet udforsker kroppens muligheder og begrænsninger

• Barnet oplever glæder ved at bevæge sig​

11

• Barnet udvikler motoriske færdigheder og udholdenhed

• Barnet lærer at begå sig i vand

• Barnet får viden om kroppen og dens funktioner

• Barnet får kendskab til sundhed, kost og ernæring

• Barnet behersker fin- og grovmotoriske bevægelser

Tiltag

• Vi tilbyder en aktiv hverdag, hvor vi bruger kroppen

• Vi har fokus på krop og bevægelse

• Vi har en ugentlig svømmedag

• Vi har en ugentlig gymnastikdag for de 4-6 årige

Tegn

• Vi ser at barnet nyder at være aktiv og bruge sin krop

• Vi ser at barnet er sundt og i trivsel

• Vi ser at barnet kan koordinere øje og hånd

• Vi ser at barnet har en begyndende forståelse for personlig hygiejne​

Natur, udeliv og science

Her handler det om at opleve forskellige former for natur og om at få en forståelse for mennesket i forhold til naturen.

Mål for 0-2 årige

• Barnet oplever naturen på forskellige årstider og i al slags vejr

• Barnet oplever de muligheder naturen giver

• Barnet oplever glæde ved at være i naturen

Tiltag

• Vi kommer ud hver dag, hele året rundt i al slags vejr

• De voksne er gode rollemodeller, der finde glæde ved at være ude

• Vi lærer barnet at passe på naturen

Tegn

• Vi ser at barnet viser glæde ved at færdes i naturen

• Vi ser at barnet er nysgerrig i forhold til naturen​

Mål for 3-6 årige

• Barnet erfarer naturen med alle sanser

• Barnet oplever naturen som et rum for leg og fantasi

• Barnet for mulighed for fordybelse og udholdenhed i naturen

• Barnet får mulighed for at eksperimentere i naturen

• Barnet lærer at passe på naturen

• Barnet får en viden om de dyr og planter vi har omkring os

• Barnet får kendskab til elementerne jord, vand, ild og luft

Tiltag

• Vi kommer ud hver dag, året rundt, i alt slags vejr

• De voksne er gode rollemodeller, der finder glæde ved at være ude

• Vi giver vores viden om naturen til børnene

• Vi giver barnet gode naturoplevelser, hvor vi præsenterer naturens mange muligheder for barnet, vi tager på ture til skov, strand og park.

Tegn

• Vi har fysisk udholdende børn

• Vi har mudrede og beskidte børn

• Vi har glade og nysgerrige børn

• Vi har børn, der er begejstrede for naturen og kan fortælle om de oplevelser de har i naturen

Kultur, æstetik og fællesskab

Her handler det både om de indtryk vi får om de udtryk vi giver.

​Mål for 0-2 årige

• Barnet viser glæde ved sang og musik

• Barnet udvikler kreative kompetencer

• Barnet eksperimenterer med forskellige udtryksformer

• Barnet udvikler bevidsthed om de danske traditioner

Tiltag

• Vi synger med barnet hver dag

• Vi fejrer danske traditioner

• Vi udtrykker os kreativt

• Vi udtrykker os via drama

Tegn

• Vi ser at barnet udviser interesse

• Vi ser at barnet er deltagende

• Vi ser at barnet eksperimentere med at udtrykke sig på forskellig vis

Mål for 3-6 årige

• Barnet lærer at udtrykke sig gennem sang og musik

• Barnet lærer de danske traditioner

• Barnet stifter bekendtskab med andre kulturelle udtryk, værdier og normer

• Barnet lærer hvordan man udtrykker sig dramaturgisk

• Barnet lærer at udtrykke sig kreativt

​Tiltag

• Vi har en ugentlig sangdag, hvor musikpædagogen kommer på besøg

• Vi synger hver dag og øver forskellige sange

• Vi fortæller børnene om hvorfor vi fejrer jul, fastelavn, påske osv.

• Vi tager i teater

• Vi laver teater

Tegn

• Vi ser at barnet er engageret

• Vi ser at barnet udtrykker sig kreativt

• Vi ser at barnet oplever glæde ved at opleve teater og selv eksperimentere med at lave teater